SKOLEFRITIDSORDNING – SPIREN

Sct. Knuds Skoles SFO hedder ”Spiren” og er tilgængelig for alle børn fra 0.-3. klasse mod egenbetaling.

Spiren er åben hver morgen fra kl. 6.30 til skolestart og igen om eftermiddagen fra skoleslut til 16.30.

Spiren er et dejligt fristed, hvor børnene kan få lov til at lege og dyrke venskaber på tværs af årgangene. Spiren har sin helt egen bygning i den gamle præstebolig, der er omdannet til et kreativt miljø med hyggekroge, spil, leg og teater. Vi ønsker, at børnene er ude så meget som muligt, og har f.eks. ikke computere til rådighed. Børnene er ude minimum den første time efter skolegang.

Der arrangeres også båldag en gang om måneden, kreative uger og eftermiddagsture, bl.a. til Treldenæs og Fuglsang skov.

I sommerperioden flytter Spiren fast ned på Østerstrand i åbningstiden og dyrker udelivet her, så husk at være klædt på efter vejret! Som en fejring af sommer-SFO’en er det tradition, at alle SFO børn og forældre inviteres på helstegt pattegris ved stranden en dag i juni måned.

© 2021 – Sct. Knuds Skole & Børnehave   |  Alle rettigheder forbeholdes  |   Privatlivspolitik

Sjællandsgade 50 DK-7000 Fredericia
+ 45 75 92 00 43 mail@sctnet.dk

© 2021 – Sct. Knuds Skole & Børnehave
Alle rettigheder forbeholdes  |   Privatlivspolitik